Om psoriasis
Psoriasis viser sig ofte som røde og fortykkede pletter med sølvagtige skæl forskellige steder på kroppen.
Psoriasis angriber normalt albuer, knæ og hårbund, men kan sidde overalt på kroppen. Sværhedsgraden kan variere meget.
Psoriasis rammer omkring 2-3% af befolkningen, og psoriasis er lige almindeligt hos mænd og kvinder. Det kan starte i alle aldre, men de fleste patienter udvikler psoriasis, når de er teenagere, i tyverne eller er midaldrende.
Når først man har fået psoriasis, varer det resten af livet. Dog vil mange opleve perioder uden symptomer.
Hvis psoriasis behandles korrekt, kan mange mennesker alligevel opnå en god livskvalitet. |